15. august 2019

E-handels­løsningens
​​​​​​​ vitale integrationer

En god e-handelsløsning skal være brugervenlig, effektiv at arbejde i og fremtidssikret. Et helt afgørende område for at opnå dette er at sikre optimal integration - både mellem løsningens kerneprodukter, ud mod eksterne teknologier og ind mod virksomhedens eksisterende systemer.

God integration er fundamentalt for en effektiv og fremtidssikret e-handelsløsning

Forankret i nyt, gammelt og et kig ind i fremtiden

I dag er en virksomheds e-handelsløsning et strategisk vigtigt forretningsområde, som skal effektivisere interne arbejdsgange, forbedre oplevelsen for kunderne og grundlæggende bidrage til bundlinjen.

For mange virksomheder er opbygningen af en e-handelsløsning derfor en kompleks størrelse, som ikke bare skal tage højde for det igangværende e-handelsprojekt, men også medregne eksisterende systemer, arv og gammel teknisk gæld.

Når nye teknologier kommer til, nye markeder skal erobres, nye handelsmønstre viser sig, er det tillige vigtigt, at opbygningen er så tilpas fleksibel, at det ikke bliver kompliceret og ressourcetungt eller ligefrem umuligt at tage sin e-handelsløsning med ind i fremtiden.​​​​​​​ Hvis jeres e-handelsløsning nemt giver mulighed for at tilføje nye og udskifte forældede teknologier, står I langt bedre rustet til at klare jer i den hurtigt omskiftelige e-handelsbranche.

Helheden skal skabes

Store og ambitiøse e-handelsløsninger kommer ikke som en færdig pakke. Kigger man ind gennem vinduet til en større webshop, bliver man mødt af mange bestanddele, som tilsammen udgør helheden.

God integration mellem alle disse bestanddele er alfa og omega for løsningens funktionalitet, brugernes oplevelse og for at sikre jeres løsning kant i den hårde konkurrence. Således skal der arbejdes både med integration grundprodukterne imellem, integration op imod virksomhedens eksisterende systemer og integration ud mod eksterne teknologier.


En e-handelsløsning består af mange bestanddele

1. Integration mellem løsningens kerneprodukter

Rygraden i en ambitiøs e-handelsløsning udgøres af

Et PIM-system (produkt information management) hvor produkterne beriges og klargøres til publicering i webshoppen.

Et CMS (content management system) til at skabe og publicere målrettet indhold.

Et DAM-system (digital asset management), der håndterer alle virksomhedens digitale materialer som fotos, pdf-filer, video, infographics osv.


Lene Damgaard Madsen, Software Product Manager hos Bizzkit, om integration mellem løsningens grundprodukter:

Bizzkit-platformens grundarkitektur indeholder de tre kerneprodukter og de er bygget til at arbejde sammen, blandt andet ved at de er skrevet i samme kodesprog. Det giver en sikker og sømløs integration, og brugerne vil opleve, at de ikke skal ’hoppe’ ind og ud af produkterne, fordi de automatisk er koblet sammen. Samtidig har kerneprodukterne et koordineret roadmap, som fortløbende sikrer en helhedsløsning for brugerne.

2) Integration ud mod eksterne teknologier og services

E-handelsmarkedet vrimler med teknologier og services og nye kommer hele tiden til - teknologier og services, som alle bidrager til at effektivisere processer, forbedre kundeoplevelsen og øge konverteringen.

De bedste betingelser for at tilpasse e-handelsløsningen til kundernes behov og måske differentiere fx. fra marked til marked, opnås når man ikke er bundet op på et begrænset antal teknologier og services. I stedet skal man sikre sig en e-handelsplatform med en åben struktur, der muliggør integration med præcis den teknologi eller service, som passer bedst til virksomhedens marked.

Lene Damgaard Madsen, Software Product Manager hos Bizzkit, om integrationer ud mod eksterne services og teknologier:

Det er svært at være den bedste på alle de bestanddele, som en e-handelsløsning skal bestå af. Hos Bizzkit har vi derfor specialiseret os i e-handelsløsningens kerneprodukter PIM, DAM og CMS. Mens vi samarbejder med markedets bedste leverandører, når det handler om øvrige e-handelsrelaterede teknologier og services, fx betalingsløsninger, levering, personalisering, automation, search, analyse osv. Platformens API-arkitektur gør det muligt at koble så godt som enhver ønskelig teknologi eller service på, for selvom vi allerede arbejder tæt sammen med mange af markedets bedste og nøje udvalgte leverandører, er valget altid kundens.

3) Integration til virksomhedens eksisterende systemer

Den optimale integration mellem e-handelsløsningen og en virksomheds eksisterende systemer afhænger naturligvis af, hvilke systemer der arbejdes med, deres alder og tekniske formåen, opbygningen af datastrukturer o.m.m.

Det kræver derfor en særlig gennemgang og som oftest en individuel og brugerdefineret løsningsbeskrivelse, og kan omfatte behovet for indbygning af operationelle knudepunkter til udveksling af data og informationer.

Lene Damgaard Madsen, Software Product Manager hos Bizzkit, om integrationer ind mod eksisterende systemer:

API-arkitekturen, som kendetegner Bizzkit-platformen, gør det muligt at bygge individuelle integrationsløsninger mellem kerneprodukterne og en virksomheds øvrige systemer.

Er der ikke behov for store, individualiserede løsninger, tilbyder vi også mere basale og tilgængelige metoder. Fx. indlæsning og udlæsning af data til og fra PIM via en avanceret Excel-connector som en del af standardproduktet.

Opbygning af den optimale e-handelsløsning er naturligvis individuel i forhold til behov, ønsker, ambitioner og budget. Men i en verden som hurtigt forandrer sig, har I som e-handlere behov for at være omstillingsparate og det kræver en fleksibel løsning.

En fleksibel løsning, som ikke låser jer i standardiserede skabeloner og flows, som ikke kompromitterer helheden, men som åbner op for, at samspillet mellem alle løsningens bestanddele fungerer både nu og i fremtiden.

Matas
Læs casen om Matas, som har bygget en webshop, hvor løsningens integrationsmuligheder er sat 110% i spil.
KLIK HER

Skal vi snakke om de vigtige integrationer i jeres e-handelsløsning?

Kontakt Software Product Manager Lene Damgaard Madsen på tlf. 63 14 51 24 eller mail: ldm@bizzkit.com

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev og få serveret de nyeste e-commerce trends, tips om relevante events, inspirerende cases, Bizzkit platformsreleases og meget mere.

Læs flere nyheder

eller gå til nyhedsoversigten - klik her

Hvad er 'Calculated attributes', 'Fetch loaded content', 'Linkable rows' og 'Internal articles'? Og hvordan kan disse nye features gøre jeres daglige arbejdsprocedurer endnu mere effektive og optimere oplevelsen for jeres kunder? Læs om Bizzkits Spicy platformsrelease og få mere at vide.
Leverings- og returneringskoncepter er blandt de kundetouchpoints, som e-handlere konstant arbejder på at videreudvikle. Koncepter, som er med til at forbedre konkurrence- og konverteringsevnen, men som også udfordrer indtjeningsevnen. ?