PRODUCT NEWS
Vi gør AI til e-commerce lettere for dig
Som noget helt nyt tilbyder vi et AI-kit, der gør at I let kan bygge det, I gerne vil – også de helt specifikke funktioner til jeres forretning.
Byg præcis det I mangler
Mangler I for eksempel AI assistance til at sortere i kundeanmeldelser, lave mailudkast eller give produktanbefalinger er det nu enkelt at udnytte infrastrukturen fra Bizzkit’s AI Assistent til at hjælpe med lige præcis det, I har brug for. Det betyder, at I ikke skal ud at finde ny tredjepartssoftware og træne det på jeres data fra ny. I kan simpelthen bare bygge ovenpå den AI assistent, der allerede kender jeres forretning.
Genvej til AI fordele
Vi kalder AI-kittet BAIA Custom Functions og det er en hurtigere måde at udvikle nye AI-løsninger til jeres virksomhed. Det kræver selvfølgelig stadig lidt udviklingstid fra jer eller jeres partnere, men det går langt hurtigere end, hvis I skulle starte fra bunden af. Samtidig er det også enkelt og lige til at eksperimentere med, så der er ikke langt fra, I får en god idé, til at I kan begynde at teste om den fungerer i praksis.
Fundamentet er klart
Når du bruger Bizzkit’s produkter er der allerede bygget en AI assistent ind. Den fungerer på tværs af systemerne, og kan hjælpe dig med at udføre de fleste arbejdsopgaver. AI assistenten (BAIA) kender jeres datagrundlag og er trænet til at lave e-handel, derfor er den det perfekte sted at starte, hvis I gerne vil bygge jeres egne AI features, der passer specifikt til jeres webshop.