Product news
Nu kan du generere AI tekster i bulk
Du bliver mere effektiv end nogensinde før. Nu behøver du ikke længere kun skrive tekster til et produkt ad gangen. Du behøver faktisk ikke engang skrive. Det klarer Bizzkit’s AI assistent for dig.
Fra en tekst ad gangen til 100
I Bizzkit PIM arbejder du ofte med mange produkter på en gang. Vi har sørget for at du har så mange værktøjer til at håndtere den kompleksitet med som muligt: bulk operations, mass edit og .csv understøttelse. Nu tilføjer vi et værktøj, så du kan generere f.eks. produkttekster i bulk. Det gør dig hurtigere og frigiver din tid.
Tusinder af anslag med ganske få klik
Du kan opdatere produkttekster for en hel kategori med få klik. Det kan være I slet ikke har nogen tekster endnu, eller gerne vil opdatere standardteksterne I har fået fra leverandørerne for at skille jer lidt mere ud. Nu behøver I ikke frygte skriveblokade og de mange tastetryk for Bizzkit AI skriver teksterne for jer. Nu også til alle produkter i en kategori – på én gang.
Du har stadig kontrollen
Du fastlægger præcis, hvordan Bizzkit AI skal skrive for dig, når du sætter funktionen op. Det betyder at den i langt de fleste tilfælde leverer tekster, du kan publicere med det samme. Engang i mellem vil den dog ramme skævt. Når den gør det, kan du enkelt redigere teksten eller prompte igen til du når et resultat, du er helt tilfreds med. Dine kunder skal have gode tekster, og det får de takket være Bizzkit AI og samspillet med dig.
Oversæt med lynets hast
Hvis I arbejder i flere sprogområder, er der ekstra gode nyheder. Det betyder nemlig at I kan oversætte jeres tekster lynhurtigt – og direkte i jeres PIM system. I kan med ganske få klik få oversat alle tekster i hele kategorier. Det betyder, at I kun skal tjekke oversættelsernes kvalitet (der i langt de fleste tilfælde vil være meget høj og lige så god som den et bureau ville have lavet). I kommer simpelthen hurtigere ud på flere sprog.