PRODUCT NEWS
Automatisér endnu mere specifikt i Bizzkit PIM
Bizzkit PIM var allerede mere fleksibelt end et slangemenneske. Med Multiple Enrichers er systemet blevet endnu mere fleksibelt.
Alle de enrichers du har brug for
Vi har lyttet til jer: Nu kan du bruge mere end en enricher ad gangen i Bizzkit PIM. Nogle PIM-systemer ville kalde det templates, vi kalder det enrichers. Uanset hvad du kalder det, er det en genvej til automatisk at få udfyldt et produkt med alle relevante data og attributter, når du opretter et nyt produkt i jeres shop. Det kunne f.eks. være en vaskemaskine. Når du knytter den til en kategori, får den automatisk alle de nødvendige attributter tilknyttet: strømforbrug, vandforbrug og dimensioner.
Den store nyhed er, at du nu kan køre flere enrichers ad gangen på ét produkt, så du kan tage højde for flere hensyn ad gangen.
Mere overskueligt berigelsesarbejde
I behøver ikke længere samle al produktberigelse i én enkelt enricher for hver eneste kategori. I kan i stedet dele berigelsen op, så hver enkelt enricher er enklere at overskue og rette til, hvis den trænger. Nogle af vores kunder foretrækker f.eks. at dele det op sådan at én enricher håndterer den information lageret skal bruge om pakketyper og en anden håndterer de produktspecifikke informationer som farve, størrelse og lignende. Det giver jeg muligheden for at bygge jeres automatiseringer præcis som det giver mest mening for jer.

Mindre nørklearbejde - færre fejl
Enrichers er et fantastisk værktøj til at sikre produktinformation af højeste kvalitet. Du kan nemlig ensrette dine kategorier, så alle produkter får deres relevante attributter tilknyttet. Det betyder, at I kan automatisere det meste af produktoprettelsen og sikre en høj datakvalitet på alle jeres varer – og med flere enrichers kan I sikre endnu flere aspekter af jeres produkt på en gang. Det giver jer også flere muligheder end tidligere, da I nu kan bruge forskellige enrichers til Master og varianter af et produkt. Det gør, at I kan skræddersy produktberigelsen ned til de mindste detaljer på en måde, der sikrer konsistensen på tværs af hele jeres forretning.
I styrer rækkefølgen
Det kan være ret væsentligt for jeres produktberigelse, hvilken rækkefølge de forskellige operationer sker i. Det er tænkt ind fra starten med multiple enrichers, så I kan skræddersy produktoprettelsen og sikre at alt sker i den rigtige rækkefølge. Det er for eksempel ret væsentligt for de af jeres produkter, der passer i mere end en kategori. Her kan I gøre det tydeligt, hvilken kategori, der er den primære og som vejer tungest, når I opretter produktet.
Spørgsmål?
Vi er klar til at hjælpe
