Product news
Få produkterne på dine vigtigste placeringer til
at sælge sig selv
De nye Dynamic Product Sliders i Bizzkit CMS får jeres webshop til automatisk at optimere jeres merchandising.
De bedste udstillingsvinduer
Hvis du skal sælge produkter online, skal de først og fremmest være synlige for kunderne. Her er en product slider en oplagt mulighed, fordi den gør det muligt at præsentere kunderne for produkter på alle slags sider. De er effektive på for eksempel kategorisider, PDP’er eller kampagnesider.
Altid aldrig udsolgt
Når du giver produkter prominente placeringer på din webshop, sælger de. Meget. Det betyder, at du kan risikere, at de bliver udsolgt. Det er jo godt, men det betyder også, at én af dine bedste placeringer på sitet går til et produkt, kunderne reelt ikke kan købe længere. Derfor har du brug for dynamic product sliders, der kan tage højde for lagerstatus , men også andre parametre som profitmargin og personalisering.
Automatisk tilpasset
Dynamic product sliders hjælper dig til altid at være relevant for kunden. Du definerer selv præcis, hvilke typer produkter dine sliders skal vise og hvordan sliderne skal rangere dem. Det betyder, at du kan lave en slider med røde t-shirts, der tilpasser sig kundens brand-præferencer og jeres lagerstatus i realtid. Når først du har sat sliderne op med de rette kriterier, behøver du aldrig bruge tid på at rette dem igen.
Skræddersyet til sidste tråd
Du kan tilpasse enhver slider ned til mindste detalje og tage højde for alle de datapunkter, I har adgang til. Det giver jer friheden til at skabe en helt anden grad af relevans for jeres kunder, samtidig med at I får langt mindre vedligehold af produktplaceringer på jeres webshops.