blog

E-handel i en coronavirus-tid: Vær proaktiv

Et hårdt slag for erhvervslivet

COVID-19/Corona-virus er først og fremmest en menneskelig tragedie, men også et hårdt slag for økonomien og erhvervslivet.

Ingen butikker, virksomheder, restauranter, hoteller, koncertsteder, organisationer vil kunne undgå at mærke effekterne, når samfund lukkes ned.

Det kan dreje sig om manglende kunder i butikken, nedsat købelyst, aflysning af arrangementer eller mangel på vareleverancer for at kunne opretholde produktionen.

I hvert fald på den korte bane vil butikker og virksomheder, som har en onlineshop tilknyttet, være bedre stillet end dem, som endnu ikke kan tilbyde deres kunder at handle i en webshop.

Selvom naturligvis også e-handlere kan og vil blive ramt af manglende forsyninger, som kan påvirke deres muligheder for at levere, nedsat købelyst osv.

What impact do you believe the corona virus will have on your e-commerce business?

COVID-19 er et hårdt slag for økonomien og erhvervslivet

Kilde: Undersøgelse blandt 304 U.S. retailers gennemført af Digital Commerce 360, marts 2020.

Tips til en proaktiv indsats

Som e-handler er der imidlertid meget at vinde ved at agere proaktivt og hjælpe og guide online-kunderne - nye såvel som eksisterende. Evnen til at være omstillingsparate og fleksible, både når det gælder organisation og platform/teknologier er et godt udgangspunkt, uanset om det er større eller mindre tiltag, I sætter ind med.

Det kan for eksempel være en god ide at sætte fokus på nogle af følgende tiltag:​​​​​​​

OPDATEREDE PRODUKTDATA​​​​​​​

Sikre, at dine produktdata hele tiden er helt up-to-date: er varerne på lager? Hvis ikke, kommer de og i givet fald hvornår? Er der forlænget produktions- eller leveringstid? osv.​​​​​​​

RELEVANTE PRODUKTDATA​​​​​​​

Udnyt jeres PIM-systems mulighed for hurtigt at oprette nye produktkategorier eller grupperinger, så I sikrer, at produktvisningerne hele tiden er relevante ift. de mest tidssvarende søgninger.​​​​​​​

INFORMATIVT CONTENT​​​​​​​

Brug CMS-systemet til konstant at skubbe relevant og opdateret content ud. Udviklingen går hurtigt, f.eks. når myndigheder kommer med nye påbud, som griber ind i jeres daglige virke, og som kræver information til kunderne. Anvend evt. ’breaking banners’, som har ekstra synlighed på shoppen.​​​​​​​

BEROLIG KUNDERNE​​​​​​​

Informer kunderne om, hvilke forholdsregler I tager for at holde jeres personale sikkert og for at de varer, I leverer til kunderne, trygt kan modtages.​​​​​​​

TILFØJ NYE SERVICES​​​​​​​

Udnyt platformens evne til hurtigt at tilknytte nye services. Hvis f.eks. online rådgivning og chatfunktioner, nye eller flere tilbud om leveringsformer o.lign. er nødvendige.​​​​​​​

TÆNK KREATIVT​​​​​​​

Tænk kreativt, og på længere sigt indtænke tidens nyeste teknologier: Virtual reality, apps, billedgenkendelse, voice osv., så I gør onlineshopping nemmere og bedre kan rådgive og inspirere på afstand.​​​​​​​

Vi oplever, at der hver dag kommer hastesager ind fra kunderne, relateret til de meldinger, der kommer på de løbende pressemøder, som regeringen afholder.

Nok vil mange af os opleve tab – menneskelige såvel som økonomiske - som følge af Corona-virus. Men vi håber også, at vi alle får nogle erfaringer og oplevelser, som vi kan tage med os videre, når vi forhåbentlig snart kan se tilbage på Corona-virus. fremfor at stå midt i den. Held & lykke, og pas godt på jer selv og hinanden.​​​​​​​

Har I oplevet problemer med noget af følgende inden for de seneste 2 uger som følge af coronavirus?

Mange af os vil opleve tab – menneskelige såvel som økonomiske - som følge af Corona-virus

Spørgsmål?
Vi er klar til at hjælpe

Contact Bizzkit

Ved at række ud accepterer jeg Bizzkits behandling af mine data ifølge privatlivspolitikken.