• Indlæser...

Plandent

Nem bestilling og genbestilling, mulighed for videresalg og vidensdeling, billedgenkendelse og individualiseret markedsføring er nogle af de features, som bidrager til, at Plandent i dag henter 80% af deres omsætning online.


Billedgenkendelse

Smart-køb app med billedgenkendelse gør indkøb hurtigt, nemt og simpelt.


Fra kunde til kunde

Kunderne kan annoncere deres brugtudstyr og dele faglig viden.


Egen profilside

Efter log-in fås et godt overblik over ordrehistorik og favoritlister.

80% af salget sker online

Danmarks største leverandør af udstyr, IT og uddannelse til tandlægeklinikker, Plandent, henter i dag størstedelen af deres omsætning på nettet.

Plandents e-handelsløsning er igennem de seneste 14 år løbende blevet opdateret og videreudviklet, så kunderne altid er sikret den optimale købsoplevelse online.

Det har medvirket til, at Plandent – med en markedsandel på omkring 50% - i dag henter 80% af deres omsætning på nettet.

Dertil kommer Plandents app Smartkøb, der gør det endnu nemmere for klinikkerne at handle online.


Plandent, Danmarks største leverandør af tandlægeudstyr, henter i dag 80% af deres omsætning online
Plandents webshop og app´en Smartkøb gør det nemt for kunderne at bestille og genbestille

B2B-webshop med masser af kundefordele

Plandents webshop har mange unikke features, der er udviklet specielt til Plandents behov. Webshoppen er opbygget således, at hver af Plandents kunder, som hovedsagelig udgøres af tandlægeklinikker, har sit eget login. Når kunden er logget ind, er det muligt at se ved hver enkelt varebeskrivelse samt på varelisten, hvor meget klinikken plejer at købe af den pågældende vare – de opsummerede indkøb går endda to år tilbage.

Ligeledes er det muligt for kunden at se hvornår og hvor meget, klinikken senest har bestilt af varen. Det gør det nemt og tidsbesparende for den enkelte klinik at genbestille varer, som de tidligere har købt. Derudover kan kunden oprette sin egen favoritliste, der ligeledes gør det nemt og hurtigt at bestille de ønskede varer.

Salg af udstyr mellem kunder

En meget unik feature på Plandents hjemmeside er, at hjemmesiden giver Plandents kunder mulighed for at annoncere deres brugte tandlægeudstyr, som andre Plandent-kunder har mulighed for at se og købe. Plandent er her ikke involveret i selve købsprocessen men står udelukkende for funktionalitet til annonceringen. Plandent tjener ikke penge på denne funktionalitet, men den er en del af virksomhedens ambition om at tilbyde deres kunder en totalløsning, hvor de ikke blot kan købe tandlægeudstyr, men også hente faglig viden og inspiration.

Målrettet markedsføring

Løsningen giver Plandent mulighed for at målrette deres markedsføring til hver enkelt kundegruppe. For eksempel kan Plandent oprette specifikke velkomstsider til visning efter login. På den måde kan velkomstsiden tilpasses og optimeres til den enkelte kunde, hvilket kan være med til at øge Plandents salg.

Med Plandents app, Smartkøb, bruger kunderne billedgenkendelse, når de genbestiller varer.

Onlinebestilling med billedgenkendelse

I foråret 2016 gik Plandent live med deres nye app Smartkøb. Med appen kan fx klinikassistenten tage et billede af et Plandent-produkt og vha. billedgenkendelse finde produktet og varianter heraf for så direkte at komme det valgte produkt i indkøbskurven og placere en ordre. Hurtigt, nemt og simpelt. Smartkøbs scanningsfunktioner kan også anvendes til at scanne stregkoden og ellers følge samme fremgangsmåde. Derudover er det i Smartkøb-app’en, som på webshoppen, nemt for kunden at foretage genbestilling af tidligere ordrer.

Det er altid muligt at få et overblik over ordrehistorikken, ligesom kunden kan vælge kun at se den enkelte kliniks egne varer. Også her er det gjort nemt for kunden, der direkte fra listen kan placere varer og bestemt antal heraf i indkøbskurven eller gå direkte til produktdetaljevisning.

I samarbejde med

Kontakt os

Vil du vide mere?

Lars Hedal, CEO

Lars Hedal

CEO

Tlf. 40 25 50 83
hedal@bizzkit.com