STOFF & STIL

Et inspirerende digitalt univers

Webshoppen skal give STOF & STILs onlinekunder den bedst mulige shoppingoplevelse ved at give dem masser af inspiration, råd og vejledning.

STOF & STILs webshop er et inspirerende digitalt univers skabt i lækkert, indbydende design med fokus på user experience og høj grad af kundeinvolvering

Fra 1 til 28 butikker​​​​​​​

STOF & STIL blev grundlagt i 1980 startende med blot en enkelt butik i Herning. Men virksomheden vækstede hurtigt og tæller i dag 28 butikker i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Også postordresalg og senere onlinesalg har ført til yderligere vækst og udvidelse. Netop onlinesalget er et primært element i STOF & STILs langsigtede, strategiske målsætninger.​​​​​​​

Hightlights

  • Med et Moodboard kan kunderne lade sig inspirere, som var de i en fysisk butik.​​​​​​​
  • Kreative designs samlet i ét kit gør det nemt at shoppe.​​​​​​​
  • Kunder i 12 lande kan handle ind til kreative DIY projekter i webshoppen.​​​​​​​

Ønsket med den nye webshop er at give vores onlinekunder den bedst mulige shoppingoplevelse. Det gør vi ved at møde dem visuelt med et lækkert og indbydende design, sikre dem optimal brugervenlighed i form af en intuitiv og enkel navigation på sitet og ikke mindst give dem masser af inspiration, råd og vejledning fx i form af vores nye STOF & STIL Moodboard, der fungerer som kundernes egne inspirationsopslagstavler

Kunden skal inspireres​​​​​​​

STOF & STILs webshop er et inspirerende digitalt univers skabt i lækkert, indbydende design med fokus på user experience og høj grad af kundeinvolvering. Her kan kunderne, udover selvfølgelig at handle i webshoppen, lege med de mange forskellige materialer, farver og produkter på deres egne personlige moodboards. Designet er bl.a. præget af store produkt- og miljøbilleder, og webshoppen giver kunderne masser af forslag og ikke mindst muligheder for selv at prøve idéer af, så de bliver inspireret til spændende og sjove gør-det-selv-projekter.​​​​​​​

STOF & STIL Moodboard​​​​​​​

På moodboardet kan kunden samle sin inspiration ét sted og se de forskellige produkter i forhold til hinanden. Kunden kan tilføje alle produkter i shoppen og derefter flytte rundt på dem, tilføje, slette og ændre både farver og materialer. Moodboardet kan også bruges som en slags favoritliste, hvis kunden vil gemme produkterne til senere køb og kan desuden printes og bruges som indkøbsliste i en af de fysiske butikker. Derudover kan kunden nemt dele sit moodboard med venner og familie på både Pinterest, Facebook og via mail blot med et enkelt klik.​​​​​​​

STOF & STIL Kit​​​​​​​

STOF & STIL Kit er endnu en funktion, der skal inspirere og gøre det let for kunderne. Her finder kunderne samlede kits til forskellige projekter fx filtede påskeæg eller konfirmationskjoler med både mønster, alle produkter, der skal bruges og et billede af det færdige resultat. Kunden kan vælge mellem de forskellige varianter af produkterne, så hun skaber sit eget, unikke design. Herefter kan kunden komme alle varerne direkte i kurven eller dele sit design på Facebook og Pinterest.​​​​​​​