• Indlæser...

'Hvor finder jeg det korrekte foto?'

Med et Digital Asset Management softwaresystem får I hjælp til at organisere, lagre, dele, bruge og genbruge digitale materialer. Således kan målet om at levere det rigtige indhold, på rette tid og sted nås med et minimalt brug af ressourcer.

Konstant omgivet af visuelle indtryk

Hver eneste dag bliver vi bombarderet med visuelt materiale både på arbejde og i vores fritid, i den virtuelle og i den virkelige verden. Og det giver god mening, at vi i højere og højere grad anvender video, billeder, infographics, animation m.m. i vores kommunikation, for det virker!

  • 93% af onlinebrugerne siger, at den visuelle præsentation af produkterne er afgørende for deres beslutning om køb, 96% synes, at video er en hjælp, når en købsbeslutning skal træffes og konverteringsraten stiger med 12,62%, når et billede udskiftes med en video
  • På de sociale medier genererer brug af video 1200% flere delinger end det samme opslag med tekst/billede
  • Forbrugere bruger i gennemsnit 10% flere penge, når de handler i butikker, hvor videoannoncering kører.

Den stigende brug af visuelle materialer har skabt et behov for en bedre organisering, strukturering og deling af materialerne, hvilket et Digital Asset Management system (eller DAM i daglig tale) kan afhjælpe.

Vores 'forbrug' af digitale, visuelle materiale er støt stigende

Gitte Muf Tange, Marketing Communications Excutive hos VIKING Life-Saving Equipment A/S:

Med Bizzkit DAM har vi har fået et system, hvor vi let og enkelt kan administrere vores billedmaterialer – og dele det med vores datterselskaber og partnere. Vi bruger det til håndtering af billeder for alle vores webshops. Samtidig er der indbygget features, som gør det muligt at tilrette billeder på en hurtig og smart måde, hvilket sparer os for tid i den anden ende”

Et DAM hjælper jer med at nå målet om at levere det rigtige indhold på rette tid og sted

Hvad er Digital Asset Management?

Helt basalt hjælper Digital Asset Management software (også benævnt billedbank, mediebank, filhåndteringssystem) virksomheder med at lagre, dele, søge, redigere, organisere og genbruge digitalt materiale så som billeder, video, pdf-filer, infographics o.lign.

Tagging, attributter, batch upload, skalering o.m.m. er som oftest gængse funktioner, der sikrer en nem centralisering, optimering og distribution af virksomhedens materialer.

Et DAM-system kan bane vejen for en mere effektiv og tidsbesparende måde at arbejde med og samarbejde om digitale, visuelle materialer på, og det sikrer i sidste ende, at det rette indhold leveres på rette tid og sted.


Ved at bruge et DAM-system opnår I mange fordele:

  • Konsekvent brug og genbrug af de rigtige og nyeste materialer, hvilket sikrer brandkonsistens.
  • Nemmere og hurtigere deling både i og uden for virksomheden.
  • Integration med virksomhedens øvrige systemer, som f.eks. gør det nemmere at arbejde med webshoppen, instore-tv o.lign.
  • Fælles samling ét sikkert sted, hvor det er nemt og effektivt at søge relevante filer frem.
  • Automatisering af tunge arbejdsgange f.eks. ved at uploade én masterfil, som DAM-systemet transformerer, inden filen sendes til de respektive kanaler.
  • Altid adgang - kolleger og samarbejdspartnere er ikke afhængig af en kontaktperson, som skal hjælpe med formidling af materialer.


Læs om Bizzkit-platformens DAM-system

BONUS-INFO

Digital Asset Management systemets tidsrejse

Indtil starten af 90´erne blev en virksomheds digitale, visuelle materiale gemt på virksomhedens fællesdrev – eller måske på de enkelte medarbejderes ’skriveborde’ - sammen med alle øvrige dokumenter. I takt med et øget brug og en deraf større mængde digitale, visuelle materialer blev en bedre organisering nødvendig, og det første egentlige DAM-system så dagens lys i USA i 1992.

I 00´erne blev web- og cloudbaserede løsninger introduceret. Da iPhone blev lanceret i 2007 stillede det yderligere krav til et DAM-system – nu skulle det være muligt at skalere og konvertere materialet til flere typer medier nemt, hurtigt og effektivt.

Det første DAM-system så dagens lys i USA i 1992
Udviklingen af DAM fortsætter og vi vil snart se AI og Machine Learning inkorporeret

I dag er omdrejningspunktet for DAM-udviklingen integration. Det vil sige, at DAM-systemet skal kunne kobles sammen med øvrige it-systemer, f.eks. virksomhedens e-commerceløsning.

Udviklingen af DAM fortsætter. Teknologier som Machine Learning og Artificial Intelligence, der via f.eks. billedgenkendelse og avancerede søgninger kan gøre systemet endnu mere sofistikeret, nævnes som forbedringer, der er stærkt på vej.

Vil I vide mere om, hvordan et Digital Asset Management System kan hjælpe jeres virksomhed?

Kontakt CEO, Lars Hedal, på telefon 40 25 50 83 eller send en e-mail hedal@bizzkit.com

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev og få serveret de nyeste e-commerce trends, tips om relevante events, inspirerende cases, Bizzkit platformsreleases og meget mere.

Læs flere nyheder

Seneste nyheder

Nyhedsarkivet