Ny e-handelsløsning skal sørge for, at kunderne oplever samme gode rådgivning og stærke faglighed som på det lokale apotek

DIN APOTEKER

Sikker e-handel med receptpligtig medicin

157 danske apoteker er gået sammen om en fælles e-handelsløsning, som skal sørge for, at kunderne oplever samme gode rådgivning og stærke faglighed som på det lokale apotek.

157 danske apoteker fordelt over hele landet er gået sammen om at sætte en helt ny standard for e-handel med receptpligtige lægemidler og håndkøbsmedicin, hvilket har resulteret i den ambitiøse e-handelsløsning dinApoteker.dk

Én webshop - mere end 150 apoteker

157 danske apoteker fordelt over hele landet er gået sammen om at sætte en helt ny standard for e-handel med receptpligtige lægemidler og håndkøbsmedicin, hvilket har resulteret i den ambitiøse e-handelsløsning dinApoteker.dk.

Visionen for dinApoteker.dk har været at skabe en high-end webshop, der giver kunderne den samme oplevelse af stærk faglighed og kvalificeret medicinsk rådgivning som på det lokale apotek.

Et andet vigtigt aspekt har været at få webshoppen og det enkelte apotek til at smelte sammen, så brugerne får en oplevelse af at have apoteket lige ved hånden – lokalt og på nettet – 24 timer i døgnet.

Hightlights

  • Løsningen håndterer mere end 4 millioner seperate priser og lagertal.
  • Løsningen integrerer både med offentlige og individuelle systemer.
  • Døgnet rundt kan kunderne få faglig vejledning via live-chatten.

4 millioner separate priser og lagertal

For at opfylde ønsket om både lokal betjening og handel med receptpligtig medicin på dinApoteker.dk krævede det flere avancerede integrationer til forskellige systemer.

For at give kunderne en lokal betjening var det nødvendigt at skabe en integration mellem deres lokale apotek og webshoppen. Integrationen til de enkelte apotekssystemer betyder, at løsningen i dag håndterer mere end 4 millioner separate priser og lagertal.

En anden essentiel integration på løsningen er integrationen til NemID og sundhedsdatanettet, der er nødvendig for at give kunderne mulighed for at handle receptpligtig medicin gennem webshoppen. Gennem integration af systemerne er det ikke blot muligt at købe receptpligtig medicin, det er også muligt at tjekke hvilke recepter, der er tilgængelige på serveren.

Bonus-info:

NemID giver borgere og virksomheder i Danmark et sikkert log-in til både offentlige og private selvbetjeningsløsninger.

Sundhedsdatanettet er et sikret netværk til datakommunikation i den danske sundhedssektor (offentlige og private parter).

Ingen kø - samme faglige rådgivning

For at sikre faglig stærk rådgivning og give kunderne den nødvendige tryghed har løsningen inkorporeret flere funktioner og features, der gør det ud for den fysiske ekspedient.

Blandt andet kan kunderne 24 timer i døgnet få svar på deres spørgsmål via chatfunktionen ’Spørg din apoteker’, der bemandes af farmakonomer fra de forskellige apoteker. Det giver kunderne mulighed for at være i kontakt med fagligt uddannet personale direkte gennem webshoppen.

Ønsket med den nye webshop er at tilbyde vores kunder den bedst mulige vejledning og service hele vejen rundt såvel offline som online. Den nye webshop indfrier et stigende behov fra vores kunder om at kunne købe receptpligtig medicin hjemme fra stuen med sikkerhed for deres personlige data og med friheden til at få det bragt til døren eller hente det på det lokale apotek

Hjælper kunder og personale

Totalt overblik for hele familien

En meget central feature i webshoppen er det brugervenlige receptoverblik, som guider kunden i køb af receptpligtig medicin. Kundens recepter er bl.a. opdelt i kategorier med dertilhørende tips og gode råd, ligesom hvis man lige fik et fif med på vejen af ekspedienten.

Webshoppens receptoverblik gør det muligt for forældre at få adgang til deres børns recepter gennem dinApoteker. På den måde skabes et totalt overblik for hele familien. Receptoverblikket er også fyldestgørende i forhold til informationer om alt fra dosering og udstedelsesdato til produktbeskrivelse, antal udleveringer tilbage og diverse tilskudsordninger, som kunden er berettiget til.

Fleksibel ordrebehandling

Ordresystemet på dinApoteker.dk er yderst fleksibelt og gør det muligt for den lokale apoteker, der modtager ordren, at ændre eller tilpasse den.

Hvis apotekeren under ordrebehandlingen vurderer, at en bestilt vare er risikabel i forbindelse med kundens tilstand, eller sammen med anden medicin kunden får, kan apotekeren kontakte kunden, forklare situationen og ændre ordren direkte i systemet.

​​​​​​​Prisændringen bliver samtidig tilpasset direkte i systemet, så ekstra opkrævning eller tilbagebetaling sker automatisk, og kunden slipper på den måde for at opleve besvær ved processen.​​​​​​​

Levering tilpasset den enkelte kunde​​​​​​​

Hos dinApoteker.dk er kunderne i højsædet, også når det kommer til levering. Foruden almindelig omdeling via post og ’click and collect’ enten på det lokale apotek eller hos en nærliggende pakkeshop kan kunderne også få leveret med apotekets bud samme dag og på et tidspunkt, der passer dem. Har man brug for levering her og nu, kan de fleste apoteker også akutlevere med taxa.​​​​​​​

Kend din medicin på emballagen​​​​​​​

Webshoppen indeholder produktbilleder af det enkelte produkt samt produktvarianter udstedt af forskellige producenter. På den måde er det altid let for kunden at genkende det produkt, man plejer at bruge, selv hvis man ikke kan huske navnet på medicinen.​​​​​​​